(Læs venligst grundigt mine betalingsbetingelser under priser)
- 30 minutters rideterapi: 1 lektion (een undervisningsgang), Pris 400 kr. Det vil sige, at hvis du som rytter tilmelder dig ridning en gang om ugen i en måned, koster det 1600 kr. for den måned.
- Pris er inkl. moms.
En lektion indeholder 30 minutters eneundervisning i sadlen. Herudover skal tillægges tid til fælles strigling, opsadling, opstigning, regulering af strigremme, trække hest til og fra stald til ridehal. Dertil kommer min skjulte arbejdstid, hvor jeg henter og bringer hest fra fold, fejer staldgangen, oprydning sadler osv. i alt 70 minutter i samlet arbejdstid. - Jeg gør opmærksom på, at priserne er faste, og dermed ikke er til forhandling
- Betaling kan kun foregå via netbank. Jeg sender faktura på mail. Jeg tager ikke imod kontanter eller MobilePay.
Betalingsbetingelser:
Du har mulighed for at modtage en prøvetime, hvor du kun betaler og binder dig til en enkelt session.
Ved efterfølgende interesse aftaler vi sessioner med binding 1 måned frem i tiden.
For at opnå kontinuitet i terapien, aftales en fast dag og tid en gang om ugen eller hver 14. dag, med binding og betaling for 1 måned af gangen. Betaling sker via overførsel til konto forud for den kommende måned.
Ordningen er fleksibel ved, at vi i slutningen af hver måned aftaler, hvor mange gange den kommende måned man har mulighed for at komme. Dermed er det muligt at undlade at booke sessioner på de dage man på forhånd ved, at man er forhindret, pga. ferie m.m..
Afbudspolitik:
Ved afbud til de forhåndsaftalte tider refunderes beløbet ikke. Der gives heller ikke erstatningstime for den/de tabte gange uanset begrundelse og tidspunkt.
Ved afbud fra min side, gives en erstatningstime.
Ved manglende betaling af faktura efter betalingsfristen, sender jeg reminder. Overholdes dette ikke, sender jeg rykker med rykkergebyr. Overholdes dette ikke, bliver sagen straks sendt til Hjartas Inkassofirma, som opkræver pengene med yderligere omkostninger for dig som skyldner.