(Læs venligst grundigt mine betalingsbetingelser nederst på denne side under priser)
Priser for rideundervisning på lånt hest
- 30 minutters rideundervisning: 300 kr
- Introduktionstilbud: 8 x 30 min undervisning = 2.240 kr (280 kr. per lektion)
- Jeg gør opmærksom på, at priserne er faste
Priser for rideundervisning/træning fra jorden/vejledning, med egen hest
- 30 minutters undervisning: 250 kr.
- Introduktionstilbud: 8 x 30 min undervisning = 1.840 kr. (230 kr. per lektion)
- Ved kørsel ud til dig beregnes takst på 3,5 kr. per km. dvs der pålægges takst for kørsel til og fra destinationen.
- Jeg gør opmærksom på, at priserne er faste
Betalingsbetingelser
Ved interesse for rideundervisning på både egen og lånt hest, tilbyder jeg at afholde en prøvetime, hvor du kun betaler for og binder dig til en enkelt gang. Så kan du se om ridning her er noget for dig, og om du har lyst til at fortsætte.
Ved efterfølgende interesse aftaler vi ridetimer med binding 1 måned frem i tiden. Ved binding til yderligere 7 ganges rideundervisning, kan prøvetimen indgå som en del af mit introduktionstilbud på i alt 8 x 30 min. undervisning til nedsat pris.
Hvis der ønskes binding til de 8 gange introtilbud og du herefter ønsker at fortsætte hos mig, er prisen fremover 300 kr Per gang, hvor der aftales tider en måned frem.
For at opnå kontinuitet i undervisningen, aftales helst en fast dag og tidspunkt en gang om ugen eller hver 14. dag, med binding og betaling for 1 måned af gangen. Betaling sker via overførsel til firma konto forud for den kommende måneds undervisning.
Jeg sender regning på mail.
Ordningen er fleksibel ved at vi i slutningen af hver måned aftaler, hvor mange gange den kommende måned, den enkelte rytter kan komme til undervisning. Man har hermed mulighed for at undlade at booke undervisning på de dage man på forhånd ved, at man er forhindret, pga. ferie m.m..
Afbudspolitik:
Ved afbud til de forhåndsaftalte tider refunderes beløbet ikke. Der gives heller ikke erstatningstime for den/de tabte gange uanset begrundelse og tidspunkt.
Ved afbud fra min side gives en erstatningstime.