Hesten er et intuitivt og sensitivt dyr, som mennesker har haft glæde af lige siden de første heste blev tæmmet.
Hesten er et flokdyr, og har derfor en naturlig vilje til at indgå i kontakt med andre væsener. De lever i flokke med artsfæller, hvor de har udviklet et hieraki, som alle individer kender og indretter sig efter.
Det er også et flugtdyr, hvis naturlige instinkt ved farer altid vil være at flygte. Hesten har en meget intuitiv og sansende tilgang til livet, og bemærker alt, der sker i nuet – både i dens egen krop og i omgivelserne. Den opsluges ikke af tankemæssige grublerier, som vi mennesker så ofte gør.
Hesten drager som flokdyr nytte af fællesskabet med andre heste. De finder tryghed i at være sammen, så de kan advare hinanden ved eventuelle farer. Desuden nyder de hinandens selskab og hygger sig med at lege sammen og skiftes til at klø hinanden. Heste udvikler således et særdeles tæt socialt bånd.
Kommunikationen mellem hestene foregår vha. nonverbal kommunikation. Heste har et særdeles fintfølende nervesystem, som gør dem i stand til at aflæse hinandens signaler gennem kropssproget. Dette er en vigtig forudsætning for deres overlevelse og denne evne har gjort hesten til et følsomt dyr, som registrerer selv de mindste ændringer i omgivelserne.
På grund af flokinstinktet har hesten en evne og vilje til at indgå i samarbejde med andre individer. Herved kan mennesket, ved at kommunikere på hestens præmis, lære at vinde dens tillid og opnå dens fortrolighed. Da hesten kommunikerer og handler ud fra sin følelende og sansende hjerne, bliver man som menneske nødt til at komme i kontakt med disse sider af sig selv, for at opnå god kommunikation med hesten.
Herved er hesten oplagt at anvende som redskab til at fremelske en øget kontakt til følelserne og sanserne hos mennesket.